Jyllands-Posten bringer i dag en artikel under overskriften ”Et stort skub til supertankeren” i printudgaven og ”Ny DBU-top i opgør med tidligere ledelse” i netavisen.

Jeg blev i min egenskab af tidligere kommunikationschef i DBU allerede i fredags ringet op af journalisten, som fortalte, at jeg skulle have chancen for at kommentere nogle af de udsagn, der bringes i artiklen. Jeg bad derfor om at få dem tilsendt, så jeg kunne få et overblik over dem og forholde mig til dem - samlet og enkeltvis – og derefter give nogle tanker til svar.

Artiklen i dagens udgave af den trykte avis afsluttes med, at ”Jylland-Posten har været i kontakt med tidligere pressechef Lars Berendt for en kommentar, men han ønskede ikke at stille op til et interview”.

Denne formulering har desværre – bedømt ud fra kommentarer i løbet af dagen – givet nogen en opfattelse af, at jeg afviste at forholde mig til henvendelsen og de specifikke, udvalgte udtalelser. Det er ikke korrekt.

Jeg har ikke belæg for at tro, at det skulle være Jyllands-Postens hensigt at skabe tvivl om, at jeg besvarede deres henvendelse. Jeg vil også gerne understrege, at det naturligvis er Jyllands-Postens suveræne, redaktionelle valg slet ikke at bringe mine svar. Ligesom det er deres valg ikke at bringe dem, fordi de modtager dem på mail og ikke på bånd over en telefon.

Men her er mine svar på deres henvendelse, som de fik på mail senere fredag eftermiddag, så du kan få mine svar og synspunkter med til artiklens indhold:


”Hej Troels,

Tak for tilsendte, det giver et bedre overblik. Du er velkommen til at citere mig for nedenstående under de pågældende udsagn/citater.

Hvis det ikke er dækkende eller giver anledning til opfølgende spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive, jeg er hjemme en time endnu.

Bedste hilsener,
Lars”


Udtalelse/påstand:

Olsen:
Det store problem har været, at når der sker et eller andet i DBU, har landsholdet været DBU. Vi har befundet os i den samme gryde, som alle andre, og det synes jeg simpelthen ikke er godt nok. Derfor er jeg allermest glad for, at vi nu har fået en medarbejder i Jacob Wadland, som står for landsholdet samt en pressechef, der tager sig af resten. Selv om landsholdet er en del af DBU, skal vi ikke identificeres med alt muligt andet.
Hvis det blev meddelt et eller andet fra DBU, sagde folk, at nu er det landsholdet igen, og det var ikke retfærdigt. Vi har ikke gjort alt rigtigt, men det er vigtigt, at vi bliver splittet op, på trods af at vi er en del af DBU. Så vi ikke får alle de sager. Så alt møgfaldet ikke ryger over på landsholdet, og det synes jeg ikke har været godt nok.

Svar:
Der er fordele og ulemper ved alle strategier. Den strategiske tilgang til brandingen af DBU, som der i øvrigt ikke var afsat budget til, var blandt andet at synliggøre sammenhængende i organisationen helt ude fra det store arbejde hos græsrødderne og til landsholdet som dansk fodbolds flagskib ved at bruge succeserne offensivt. Eksempelvis ved at dele glæden, når landsholdet kvalificerede sig til en slutrunde med alle landets fodboldklubber som før VM i 2010, hvor jeg udviklede konceptet og eventen ”landholdet tilbage til græsrødderne” og tidligere end det ved at formulere pay off’et ”fra leg til landshold” og på et tidspunkt også foreslå, at deltagerne på DBU’s Fodboldskoler fik landsholdets spilledragt som gave.


Udtalelse/påstand:

Bretton-Meyer:
Min oplevelse har været, at DBU har set meget på sig selv og været meget indadvendt. Set på verden indefra og ud. Jeg ønsker at vende det om.
Hvis folk oplever, at vi er støvede, må vi tage det for gode varer i stedet for at fornægte det og sige, at det er vi ikke. Jeg ønsker, at vi laver en langt bredere tilgang til tingene. Hvis folk ser på os på den måde, må vi tage det til os og tage det seriøst.
Oplever du, at folk ser jer sådan?
Der er lavet en række undersøgelse af DBU, som giver et billede af, at vi har været indelukkede og haft stor fokus på os selv.
Hvilke undersøgelser?
Vi laver årligt en analyse af os selv. Den viser, hvor vores brand står. På trods af at DBU består af mange forskellige dele, hvor fodboldskolerne eksempelvis er et ret stærkt brand, er DBU som brand ikke så stærkt som før. Vi kan gå helt tilbage til 2008, hvor der blev lavet en rapport om DBU, der viser, at vi har udfordringer, vi skal tage seriøst.

Svar:
Jeg er tilfreds med at have haft succes med genopbygningen af DBU’s omdømme fra et lavpunkt omkring 1990 til et synligt og stærkt brand med flere, stærke subbrands i dag. Det giver et rigtigt godt fundament at bygge videre på for dem, der arbejder med det nu. Og som jeg kan forstå det fra jeres artikel tidligere på ugen, bliver der tilmed afsat rigtig mange ressourcer på det, så jeg er overbevist om, at DBU’s nye ledelse nok skal få held med deres indsats.


Udtalelse/påstand:
Der har førhen været et stort fokus på A-landsholdet for herrer, og man har negligeret alle de positive effekter af fodbolden i Danmark. Her tænker jeg i forhold til sundhed og integration eksempelvis. Det er et problem, vi tager seriøst.
Omverdenens opfattelse af os er virkeligheden. Der har været en stærk fokusering på, at landsholdet var DBU, og DBU var landsholdet. Vi er nødt til at udvide det langt mere og vise, at DBU også er bredden.

Svar:
Det er svært at være uenig i, at der ude på redaktionerne er mere fokus på DBU’s Herre A-landshold end på DBU’s øvrige aktiviteter. Men den manglende omtale af forbundets store, brede arbejde i massemedierne skyldes hverken manglende indsats eller fokus fra DBU’s side. Da jeg forlod DBU, var der kun én af de otte kommunikationsmedarbejdere, som havde landsholdet som primært område, mens tre af dem udelukkende havde øvrige aktiviteter som deres hovedansvarsområder. Jeg synes faktisk, man skal komplimentere medarbejderne for deres professionelle indsats for at eksponere eksempelvis træneruddannelserne, Skattejagten, Fodbold-Fitness, det nyeste kvinde-projekt og integrationsarbejdet – tag bare et kig på dbu.dk. Og hvis deres omtale af dem og forsøg på at afsætte historierne ikke resulterer i den redaktionelle omtale, man kun kunne håbe på, så må man ikke glemme at respektere massemediernes ret til at prioritere deres eget redaktionelle indhold.


Bedste hilsener,
Lars